Jule-Evangeliet

Og det skete i
de dage, at der
udgik en
befaling fra
Kejser Augustus
om at holde
folketælling i
hele verden. Det
var den første
folketælling,
mens Kvirinius
var statholder i
Syrien.
Og alle drog hen
for at lade sig
indskrive, hver
til sin by. Også
Josef drog op
fra byen Nazaret
i Galilæa til
Judæa, til
Davids by, som
hedder Betlehem,
fordi han var af
Davids hus og
slægt, for at
lade sig
indskrive sammen
med Maria, sin
forlovede, som
ventede et barn.
Og mens de var
dér, kom tiden,
da hun skulle
føde; og hun
fødte sin søn,
den førstefødte,
og svøbte ham og
lagde ham i en
krybbe, for der
var ikke plads
til dem i
herberget.
I den samme egn
var der hyrder,
som lå på marken
og holdt
nattevagt over
deres hjord. Da
stod Herrens
engle frem for
dem, og Herrens
herlighed
strålede om dem,
og de blev
grebet af stor
frygt. Men
englen sagde til
dem: "Frygt
ikke! Se, jeg
forkynder jer en
stor glæde, som
skal være for
hele folket: I
dag er der født
jer en frelser i
Davids by; Han
er Kristus,
Herren.
Og dette er
tegnet, I får: I
skal finde et
barn, som er
svøbt og ligger
i en krybbe." Og
med ét var der
sammen med
englen en
himmelsk
hærskare, som
lovpriste Gud og
sang:
“Ære være Gud
i det højeste og
på jorden!
Fred til
mennesker med
Guds velbehag!”
Og da englene
havde forladt
dem og var vendt
tilbage til
himlen, sagde
hyrderne til
hinanden: "Lad
os gå ind til
Betlehem og se
det, som er
sket, og som
Herren har
forkyndt os." De
skyndte sig
derhen og fandt
Maria og Josef
sammen med
barnet, som lå i
krybben.
Da de havde set
det, fortalte
de, hvad der var
blevet sagt til
dem om dette
barn, og alle,
der hørte det,
undrede sig
over, hvad
hyrderne
fortalte dem;
men Maria gemte
alle disse ord i
sit hjerte og
grundede over
dem.
Så vendte
hyrderne tilbage
og priste og
lovede Gud for
alt, hvad der
havde hørt og
set, sådan som
det var blevet
sagt til dem.
 |